Forældre/voksen / Tidlig alkoholdebut

Tidlig alkoholdebut

Tidlig alkoholdebutUng alkoholdebut øger risiko for alkoholisme
Skrevet af: Britta Weyer, læge og journalist
 
En arvelig tendens til alkoholisme kan forstærkes, hvis man begynder at drikke i en ung alder, viser en ny undersøgelse.

Vores risiko for at ryge ud i alkoholmisbrug bestemmes blandt andet af vores gener. Nogle mennesker bærer en arvelig tendens i sig, som øger deres risiko for at blive afhængige af alkohol. Nu viser en ny undersøgelse fra Washington University School of Medicine i St. Louis, at en tidlig start på alkohol yderligere kan forstærke sådan en tendens.

Forskerne undersøgte en stor gruppe australske tvillinger med samme arvelige egenskaber. De fandt, at en arvelig tendens til alkoholisme slog igennem hos flere, hvis de var begyndt at drikke som 15årige, eller endnu yngre. Blandt dem, der først var startet på alkohol efter 16 års alderen, var flere uden alkoholproblemer, selv om de havde den samme arvelige tendens.
Forskerne mener en mulig forklaring er, at alkohol I en tidlig alder kan have en direkte indflydelse på hjernens udvikling og på den måde forøge risikoen for senere misbrug. Men også omgivelserne har betydning, både for, hvornår unge begynder at drikke og for deres senere alkoholvaner.

Der skal flere undersøgelser til for at fastlægge årsagerne mere præcist, mener forskerne, men under alle er der al mulig grund til at opfordre unge til at begynde at drikke senere.
 
(Kilde: www.dr.dk)