Rusmidler / Hvem er de unge, der bruger rusmidler?

Hvem er de unge, der bruger rusmidler?

Unge er forskellige. Det er deres rusmiddelbrug og sårbarhed også.
Øl, shots og vodka på bordet. Når unge fester i Danmark, er rusmidler en fast del af festkulturen for mange. Nogle drikker alkohol, andre ryger hash eller tager feststoffer. Men der er stor forskel på, hvordan forskellige unge bruger rusmidler. Der er også stor forskel på, hvor sårbare de er for at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler. Sårbarheden kan have forskellige årsager. Opvækst er en. Indre stress en anden. En tredje handler om at have et 'tilværelsesprojekt' – altså om at have noget i sit liv, der rækker ud over egen tilværelse, for eksempel en hobby, en interesse eller et ideal.
De forskelle zoomer rusmiddelforsker Mads Uffe Pedersen ind på. Han har på baggrund af sin forskning fundet frem til seks typer af unge med forskellig sårbarhed over for at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler.
De færreste unge vil passe præcist i én kategori. Man kan have karakteristika fra flere af typerne – og man kan flytte sig fra en kategori til en anden over en periode.
Unge
 
De seks ungetyper er:
• De udbrændte
• De identitetsforvirrede
• De modsatte
• De praktisk kompetente
• De sportslige
• De boglige
 
De udbrændte unge
Er de mest sårbare over for at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler. De fleste, men ikke alle, har haft en svær opvækst, og de bruger al deres energi på at holde sammen på sig selv. Derfor er de typisk stressede, opgivende, ligeglade, mistænksomme og apatiske. De udbrændte unge har svært ved at gå op i noget. Ofte er de droppet ud af skolen og er også, i store træk, ekskluderet fra almindeligt socialt samvær med andre, for eksempel i et fritidstilbud. Det betyder, at de er henvist til deres eget selskab eller til et fællesskab med andre, der også er ekskluderede. Et fællesskab, der kan kredse om rusmidler – de bruger typisk alkohol, feststoffer og måske kokain og heroin. Eller om aktiviteter som hærværk, tyveri eller salg af stoffer. Udbrændte unge har risiko for at udvikle psykiske sygdomme som skizofreni, borderline eller svær depression.
 
De identitetsforvirrede unge
Er unge, der mangler selvtillid, ikke tror på sig selv, er forvirrede og ikke ved, hvad de skal med deres liv. Sådan har mange teenagere det, men hos de identitetsforvirrede unge er følelsen meget stærkere og kan få bekymrende karakter. De identitetsforvirrede unge er ikke socialt ekskluderede som de udbrændte unge. De går typisk højt op i udseende, image, mobiltelefoner, forbrug, fester og venner. Og rusmidler spiller en stor rolle i fællesskabet – især feststoffer som ecstasy, amfetamin og måske kokain. For nogle er rusmidlerne en overgang, men for andre betyder deres indre følelsesmæssige stress, at de bruger rusmidler som selvmedicinering og udvikler et problematisk forbrug. Nogle af de unge i denne gruppe får spiseforstyrrelser, depressionslignende træk, selvmordstanker og selvskadende adfærd. Og nogle har en livslang mangel på selvtillid, der kan udvikle sig til egentlig psykisk sygdom.
 
De modsatte unge
Er ikke så sårbare som de udbrændte eller identitetsforvirrede unge, fordi de har et tilværelsesprojekt, der rækker ud over dem selv. De går op i retfærdighed, moral og frihed. De er politiske, idealistiske og går mod strømmen. Og de vil ikke styres af nogen. Disse unge er også dem, der ryger mest hash og drikker mest alkohol. Måske har de prøvet feststoffer, men de har typisk ikke noget stabilt forbrug. De modsatte unges opmærksomhed på verden omkring sig vidner om, at de har et overskud, en selvtillid og en vis opbakning fra voksne. Alligevel kan de unge dog godt udvikle et problematisk forbrug af rusmidler – for eksempel hvis de bruger rusmidler til at håndtere usikkerhed om seksualitet, præstationer eller livsvalg. Eller bliver ramt af kriser i deres liv.
 
De praktisk kompetente unge
Er ligesom de modsatte unge ikke de mest sårbare over for at udvikle et problematisk rusmiddelforbrug, selvom de er også er blandt de unge, der ryger mest, herunder hash, og drikker mest alkohol. De praktisk kompetente unge minder på mange måder om de modsatte unge. De vil hellere dyrke deres interesse end at gå op i deres skole. Typisk er de gamers, skaters, surfers, ski-bumser og musikere. De kan være computer-hajer og eller spil-entusiaster. Fælles for dem er, at de går højt op i deres interesse og deres kammerater. De praktisk kompetente unge har teenageproblemer som andre, og de reagerer på følelser som tvivl, usikkerhed og identitetsforvirring. Det kan skabe stress – som for nogle måske betyder, at deres rusmiddelforbrug kan udvikle sig i problematisk retning.
 
De sportslige unge
Er blandt de mindst truede unge, når det gælder et problematisk forbrug af rusmidler. De har et betydeligt mindre forbrug af rusmidler end de fleste andre typer af unge. De ryger ikke, og når de drikker, er det på en moderat facon – selvom der selvfølgelig er undtagelser. De sportslige unge har sporten som centrum i livet. De drømmer om en plads på landsholdet, i superligaen eller at få en OL-medalje hængt om halsen. De spiller fodbold, håndbold, dyrker atletik eller andre former for konkurrencesport. Det betyder ikke, at disse unge er fritaget for kriser i ungdomslivet. De kan være forvirrede og føle sig usikre, og de kan opleve alvorlige begivenheder i deres liv som gør dem sårbare, og hvor forvirringen kan tage over.
 
De boglige unge
Er som de sportslige unge den type af unge, der er mindst sårbare over for at udvikle et problematisk rusmiddelforbrug. De har det et moderat forhold til rusmidler og drikker og ryger mindst i ungegrupperne. De boglige unge går højt op i deres skole og uddannelse, og de klarer sig godt i skolen. De har stor appetit på viden, er udadrettede og fokuserer på andre ting i tilværelsen end sig selv. Nogle af dem har samtidig træk fra de andre ungegrupper – de kan være idealister, politiske rebeller, dyrke konkurrencesport eller være vilde med at skate. Selvom de mere udadrettede unge ikke er så sårbare, som de unge, der er mere selvfikserede (de udbrændte og identitetsforvirrede unge), kan de godt senere udvikle en afhængighed af rusmidler. Det afhænger meget af, hvordan den unge mestrer at håndtere stress, og hvordan det sociale samspil fungerer i de fællesskaber, den unge indgår i.