Rusmidler / Hvad sker der i hjernen?

Hvad sker der i hjernen?

Rusen i hjernenHjerne

Den måde rusmidler, som alkohol og stoffer er bygget op på, gør, at de ligner hjernens signalstoffer. Det er derfor hjernen bliver påvirket, når man tager stoffer. Det går med andre ord kludder i den computer, hjernen er. Sanser, tanker, hukommelse, humør, stemninger, følelser, kropsregulering, bevægelser og handlinger bliver påvirket.

Den raske hjerne

En rask hjerne rummer omkring 125 milliarder nerveceller. Alle nerveceller modtager og videresender information. Det sker ved hjælp af kemiske budbringere, som fremstilles i nervecellerne og frigives fra cellernes udløbere. De påvirker så tilstødende hjerneceller. De kemiske budbringere kaldes signalstoffer, og mødestederne kaldes synapser. En enkelt nervecelle kan have direkte kontakt med flere millioner andre nerveceller, og i gennemsnit indgår en celle i 10.000 synapser. Aktiviteten i nervecellerne er så høj, at hjernen bruger 70 l ilt hvert døgn. Det er gennem blodet, hjernen forsynes med ilt og energi, men blodet kan også transportere giftstoffer til hjernen, fx rusmidler.

Belønning i hjernen.

Stoffer aktiverer og stimulerer de dele af hjernen, der kaldes belønningssystemet. Det er nogle bestemte områder i hjernen, der giver os oplevelsen af lyst og det at føle sig godt tilpas. Det kan fx være, når vi har stillet vores sult, tørst eller lyst til sex. Belønningssystemet er helt centralt i for den måde, vi er sammen med andre på. Den forreste del af hjernen består af pandelapperne. De spiller en stor rolle i belønningssystemet. Det er her evnen til at planlægge, målrette og styre vores adfærd sidder.

Hjernen er først fuld udviklet i midten af 20érne, drengene lidt senere end pigerne. Derfor er unge mere skrøbelige overfor den måde stoffer påvirker hjernen på. Unge bliver nemmere påvirket og har vanskeligere ved at styre rusen. Unge hjerner bliver også hurtigere afhængige end voksne hjerner.

Afhængighed

Det er stoffernes påvirkning af belønningssystemet, der er forklaringen på, at man kan blive afhængig. Når belønningssystemet registrerer handlinger, der føles som en tilfredsstillelse, vil personen få lyst til at gentage de handlinger. Bliver man ved med at tage stoffer i lang tid, så ændrer ens belønningssystem sig, og man vil begynde at ændre sin opførsel.

Heroin, amfetamin og kokain påvirker belønningssystemet meget, og er derfor stoffer, der hurtigt kan skabe afhængighed. Men alle psykoaktive stoffer kan skabe afhængighed, hvis de bruges ofte.