Ung / Det er helt normalt / Hvad med alkohol?

Hvad med alkohol?

Bare fordi man er ved at være ung, behøver man                                                                     ikke have lyst til at drikke. Faktisk er det vældig sundt ikke at have lyst til at drikke. Nogle unge der ikke har lyst til at drikke, kan godt føle at de er anderledes og sikkert de eneste i klassen der har det sådan. Men sådan forholder det sig sjældent. Mange siger det måske bare ikke. De gør bare som de andre, og presser måske sig selv til at drikke lidt til festerne, fordi de andre gør. Du har en sund holdning, hold fast ved den. Måske kan du være med til at planlægge fester uden alkohol. Find ud af hvad I synes er sjovt til festerne, skal der danses, skal der være en bartender der mikser lækre alkoholfrie drinks, er der en der har lyst til at styre musikken osv. osv.

Hvis du føler du bliver holdt udenfor fordi du ikke drikker til festerne, så er det en god ide at tale med din klasselærer om det, så han/hun kan tage emnet fester og alkohol op i klassen. Så bliver det ikke dig der er i fokus, men selve emnet.