Rusmidler / Hashrygning før 18 år kan give kronisk lavere intelligens

Hashrygning før 18 år kan give kronisk lavere interlligens

hjernenEt grundigt studie af 1.000 mennesker siden 1972 viser bekymrende resultater.
Fakta:
Forskerne bag undersøgelsen kommer fra King's College i England, University of Otago i New Zealand og Duke University i USA. De er tilknyttet det internationale forskningsprojekt Dunedin Multidisciplinary Health and Development Research Unit, der har base på University of Otago i New Zealand.
Resultaterne af deres undersøgelse er netop offentliggjort i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Unges hukommelse og intelligens kan tage varig skade, hvis de jævnligt ryger hash, inden de fylder 18 år. Det har nogle af verdens førende hjerneforskere netop fundet ud af, skriver flere medier. Undersøgelsen, som har fulgt 1.000 New Zealændere siden de blev født i 1972-73 og altså fra før de røg hash føste gang, viser, at de der jævnlig har røget hash eller pot inden de blev 18 år, husker dårligere, og deres intelligenskvotient er faldet markant og tilsyneladende varigt.
Til videnskab.dk siger den danske neuropsykolog på Københavns Universitet, Anders Gade, at »det er forskere, der tidligere har leveret banebrydende resultater, og man kan roligt sige, at de her folk, de tjekker deres ting. Det er første gang en så omfattende undersøgelse viser, at intelligensen tager varig skade, hvis man ryger hash som teenager«.
 
Undersøgt fra 13-års alderen
Hele undersøgelsen startede med, at forsøgspersonerne i 13-års alderen, inden nogen af dem havde røget hash første gang, gennemgik en intelligenstest, som har dannet grundlag for de senere konklusioner.
En af konklusionerne er, at de der røget meget og jævnligt, før de blev 18, også har sværere ved at planlægge og at multitaske.
Men værst er måske, at selv om nogle af dem holdt op med at ryge hash, fungerer hjernen stadig dårligere end normalt mange år efter, at de kvittede hashrygningen, viser undersøgelsen.
De 1.000 peroner, der stadig deltager i undersøgelsen, blev født i byen Dunedin i New Zealand. Nogle af dem blev afhængige af hash, før de fyldte 20 år. Andre begyndte først at ryge som voksne. Resten har sjældent eller aldrig røget hash eller pot. Da samtlige forsøgspersoner fik lavet en ny intelligenstest, da de var 38 år, viste det sig, at intelligenskvotienten i gennemsnit var faldet med 6-8 point hos dem, der røg hash flere gange om ugen, før de fyldte 18 år, og at de unge, der røg i en tidlig alder, sandsynligvis har taget varig skade af at ryge cannabis, fordi deres hjerner stadig er i gang med at udvikle sig«.
 »Teenageres hjerner er ikke færdigudviklede, derfor er de mere sårbare overfor stoffer. Dyreforsøg har vist, at den voksne og færdigudviklede hjerne kan modstå mere« siger neuropsykologi Anders Gade i en kommentar til videnskab.dk.
 
Til BBC siger den engelske psykiatriprofessor på King's College London London Institute of Psychiatry, Robin Murray, at: »Dunedin-forsøget er måske den mest intensivt studerede befolkningsgruppe i verden, og derfor er undersøgelsesdata meget gode«.
»Jeg går ud fra, at resultaterne er rigtige. Hvis og når de bliver bekræftet af andre undersøgelser, vil det være meget vigtigt og bør føre til offentlige informationskampagner for at advare befolkningen om risikoen«, siger han. Den danske forsker Anders Gade supplerer: »Forskerne har forsøgt at se, om der er nogle områder af den intelligens, man kan måle, der tager mere skade end andre, men det ser ud til, at cannabissen skader intelligensen bredt, når hjernen stadig er under udvikling i teenageårene« siger han.
Et medlem af forskerteamet, professor Terrie Moffitt fra King's College London's Institute of Psychiatry, siger til BBC: »Deltagerne var ærlige om deres stofmisbrug og vaner, fordi de stoler på vores garanti om fortrolighed, og 96 procent af de oprindelige deltagere har været med i undersøgelsen fra 1972 til i dag«. Tidligere dansk forskning viste i 2008, at hashrygning kan få sygdommen skizofreni til at bryde ud seks år før hos disponerede mennesker sammenlignet med disponerede, der ikke har røget hash.
 
Det var den danske psykolog Mikkerl Arendt, der på baggrund af en undersøgelse af en gruppe mennesker med hashpsykoser kom frem til konklusionen. I 2009 fandt forskere fra University of Leicester, England, ifølge videnskab.dk 'overbevisende beviser' på, at marijuanarøg beskadiger menneskeligt genetisk materiale på måder, som kan øge risikoen for kræft.
 
Forskere mener, at hjernens størrelse har indflydelse på hashrygning.
Størrelsen på en teenagers hjerne kan være afgørende for, om personen vil vælge at ryge hash. Sådan lyder teorien fra et forskerhold på Melbourne University i Australien. De har netop offentliggjort en artikel i det medicinske tidsskrift, Biological Psychiatry. Her påviser de, at børns hjerner har indflydelse på deres valg senere i livet. Hvis den forreste del af hjernen er mindre end andre børns, så er der større sandsynlighed for, at de vil ryge hash som teenagere. Mindre hjerneområde - mere impulsivitet.
 
Den forreste del af hjernen, der styrer beslutninger, belønning og hukommelse er ifølge forskerne afgørende. Netop denne del var nemlig i gennemsnit seks procent mindre hos de børn, der senere valgte at ryge hash. 121 børn blev undersøgt, da de var tolv år gamle og endnu ikke var begyndt at eksperimentere med alkohol, cigaretter eller stoffer. Fire år senere - da børnene var fyldt 16 år - blev de stillet en række spørgsmål, blandt andet om de havde røget hash. Hertil indrømmede 28 personer, at have røget.
Da forskerne bagefter kiggede på de hjernescanninger, der blev lavet, da børnene var 12 år, opdagede de, at netop de 28, der havde røget hash, havde mindre hjerner end de andre. Netop dette område i den forreste del af hjernen, som er mindre hos de 28 hash-rygende teenagere, har indflydelse på, hvor impulsiv eller velovervejet man er.