Ung / Det er helt normalt / Er du ensom?

Er du ensom?

Mange unge kan i perioder føle sig ensomme.                                                               
Det kan godt være man har masser af venner på facebook, og måske også nogle venner eller veninder man går sammen med. Det betyder ikke, at man ikke kan føle sig ensom. Det kan være man ikke helt kan snakke med vennerne/veninderne om de ting der fylder inde i hovedet. Det er helt normalt. Mange unge er usikre på, hvordan andre tænker om dem. De kan være bange for at virke anderledes, hvis de fortæller hvordan de har det indeni.

I puberteten sker der en masse ændringer i kroppen, både fysisk og psykisk. Hormonerne farer rundt i kroppen, og kan sagtens spille en et puds. Man ved jo ikke hvad der foregår inde i vennernes/veningernes hoveder, og kan sagtens føle at de nok slet ikke har det på samme måde.

Hvis du går og føler dig ensom, så prøv at få snakket med nogen om det. Det skal være en du er tryg ved. Det kan være din bedste ven/veninde, din klasselærer, måske en fra klubben, hvis ikke du har lyst til at tale med en du kender, kan du også bruge den anonyme rådgivning.