Condomeriet har en masse forskellige kondomer, her kan du se nogle af dem.

Condomeriet

 
 

I Condomeriet i Randers Sundhedscenter tilbyder vi bl.a.:

Råd og vejledning omkring køb og brug af kondomer

En uforpligtende snak om kærlighed, sex og alt det der.... for alle målgrupper

Hvis vi i Condomeriet ikke kan hjælpe dig, ved vi, hvem der kan og hjælper dig videre. 

I butikken har man mulighed for at købe mange forskellige kondomer, hvor der tages højde for individuelle forskelle som f.eks. allergi, størrelse o.a. Prisen er overkommelig, så alle kan være med.

Man kan også købe forskellige glidecremer og ​enkelte andre hjælpemidler.

Sex skal også være sjovt, derfor forhandles også forskellige former for spøg og skæmt.

 

Bliv frivillig

Condomeriet i Randers Sundhedscenter søger lige nu frivillige - måske er det dig?

Tør du tale om sikker sex og har du lyst til at vejlede og hjælpe andre med viden? Er du nysgerrig på seksuel sundhed og lyat til at lære mere herom? Har du lyst til at gøre en forskel? Vil du prøve at stå i butik?

 

Vi forventer:

  • Du er min. 20 år.
  • Du er åben og udadvendt
  • Du er pålidelig og overholder aftaler
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du kan tage 3-4 vagetr pr. måned á 3-4 timers varighed
  • Du kan tale om seksuel sundhed uden at rødme
  • Du kan holde på en hemmelighed - du har tavshedspligt i Condomeriet

 

Vi tilbyder:

  • Et lille, men hyggeligt arbejdsmiljø
  • Du kan skrive 'frivillig' på CV'et
  • Super søde kolleger
  • Oplæring i seksuel sundhed og især vores mange kondomer
  • Du er selv med til at tilrettelægge, hvilke dage dine timer ligger
  • Du har mulighed for at lave hjemmearbejde, læse en bog, høre musik osv. i butikken
  • Mulighed for sparring og supervision bl.a. til det månedlige møde og i lukket facebookgruppe

 

Condomeriet i Randers er drevet af frivillig arbejdskraft og derfor er arbejdstiden om eftermiddagen.

 

Har du lyst til at høre mere?

Kontakt os i butikken på Thors Bakke, Biografgade 3, 8900 Randers C eller sexologisk rådgiver Janni Watson på tlf: 51562224, mail: janni.watson@randers.dk

 

Condomeriets åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag: 13-16
Onsdag. 13-16
Torsdag: 13-16
Fredag: 12-15

Åbningstiderne kan variere. Se de aktuelle åbningstider på vores Facebook-side her.

Condomeriet
Randers Sundhedscenter Thors bakke
Biografgade 3, 
8900 Randers C

Janni Watson, sexologisk rådgiver
janni.watson@randers.dk.
Telefon: 51 56 22 24
Mail: condomeriet@randers.dk