Forældre/voksen / Viden til forældre / De typiske træk på et forbrug

De typiske træk på et forbrug

I forhold til vennerne:

  • Mange nye/forskellige venner
  • Yderst social i visse kredse – indelukket/isolerer sig fra andre kredse
  • Pigernes selvtillid er i fyre, penge og stoffer
  • Drengenes selvtillid er i stoffer, piger og biler
  • Skiftende forhold/kærester
  • Livet foregår i weekender
  • Kriminalitet – uren straffeattest

Derhjemme og i skolen:

  • Ekstrem aktiv eller sløv
  • Fravær - er der et mønster?
  • Manglende koncentration
  • Ustruktureret - tilfældighederne, impulsiviteten får magten
  • Ligegyldighed
  • Manglende refleksion
  • Humørsvingninger – aggressiv, vredladen, provokerende, ked af det m.m.
  • Undgår voksenkontakt
  • Føler sig forfulgt – af lærere, af SSP´ere, på gaden m.m.
  • Glemmer aftaler, eller udskyder aftaler igen og igen
  • Tager ikke sine pligter – ex lektier, praktiske ting i hjemmet m.m.
  • Låner penge eller skylder penge
  • Manglende interesse for samvær med familien
  • Lavt selvværd – ”jeg er ingenting”
  • Lav selvtillid – ”Jeg kan ingenting”, ”der er ikke noget jeg er god til”

I forhold til udseende:

  • Vægttab eller stor hang til søde sager
  • Øjnene røde, klare, store eller små pupiller
  • Usoigneret - pigerne kan også blive mere dullede at se på
  • Tøjstil – ex hampblade på smykker og tøj
  • Kløen på huden. Ex på armene, i håndfladen, på næsen m.m

Kilde: www.drugbuster.dk – forældrerådgivningen.

Hvad bør du se efter, hvis du tror, at dit barn anvender euforiserende stoffer?
Mange af symptomerne på listen er træk, som også kendetegner en helt almindelig teenager uden noget brug af stoffer. Så det kan være meget svært at se, om en ung anvender euforiserende stoffer.
Ofte vil den unge forsøge at skjule sit forbrug af euforiserende stoffer f.eks. ved først at komme hjem, når rusen har lagt sig. Derfor opfordrer vi forældre til at være opmærksom på den unges opførsel samlet set, frem for at se efter kendetegn på brug af enkelte stoffer. Og vi opfordrer til, at man snakker med sin unge og så vidt muligt bevarer et godt og tillidsfuldt forhold, også selvom om puberteten er en turbulent periode for både unge og forældre. Hvis man kender sit barn og har et relativt trygt forhold, har man bedre forudsætninger for at mærke, om noget er galt. Oplever man, at noget er forandret på bekymrende måde, så stol på din intuition.