Rusmidler / Hallucinogener

Hallucinogener

Hallucinogener er en samlebetegnelse for de stoffer, som har en hallucinerende virkning. Det er stoffer som LSD, psilocybinsvampe og meskalinkaktusser. Det er altså både syntetisk fremstillede og naturligt forekommende stoffer.

Hallucinogeners virkning
De hallucinogene stoffer, i Danmark primært LSD og svampe, virker på hjernen tilsvarende ecstacy. Det betyder, at de påvirker de områder i hjernen, hvorfra vores glædesoplevelser styres. I meget små doser vil hallucinogene stoffer give en følelse af velvære. Ved lidt større doser giver stofferne hallucinationer, især syns- og hørelseshallucinationer.

Stofferne virker også på kroppens funktioner, især bliver det svært at styre sine bevægelser, temperaturen og blodtrykket stiger, hjertet slår hurtigere, man bliver svimmel og får udspilede pupiller.

Hallucinogenrusen
Rusen forløber i forskelligt tempo, alt efter hvordan de hallucinogene stoffer indtages. En LSD-rus indfinder sig i løbet af en time og varer i 6-8 timer. En psilocybin-rus er også op til en time om at indfinde sig, men varigheden er kortere, under to timer.

Under rusen vil brugeren opleve, at sanseindtryk forandrer sig. Det er især synet og hørelsen som hallucineres, men også kropsfornemmelser ændres. Ting skifter farve, form og størrelse og antal. Grænser mellem tingene udviskes, ligesom grænsen mellem egen krop og omverdenen kan blive udflydende. Dele af kroppen kan opleves adskilt fra resten og man kan på samme tid være fyldt af angst og lykkefølelse.

En sådan rus opleves af nogle som behagelig og spændende, af andre som ubehagelig og angstfyldt.

Bivirkninger og risici
De absolut farligste bivirkninger og risici ved de hallucinogene stoffer er de psykiske virkninger. Derudover skal der meget små doser af især LSD til at skabe virkning, hvorfor der er stor fare for en overdosis, som forstærker de negative virkninger ved stoffet.

De fleste dødsfald som følge af brug af hallucinerende stoffer sker, fordi brugeren under rusen får forestillinger om at kunne ellers umulige ting som at flyve, stoppe biler og andre ting som ellers kun superhelte formår. At kaste sig ud i sådan nogle ting indebærer åbenlyst risiko for liv og lemmer.

Under rusen er der også en risiko for at begå selvmord som forsøg på at slippe fra de voldsomme og ubehagelige oplevelser.

Der er risiko for såkaldte ”bad trips”, en betegnelse for at den hallucinerende virkning ved at tage stoffet ikke forsvinder men fortsætter i flere uger efter. I enkelte tilfælde bliver psykosen permanent.

Der er også risiko for eftertrips, hvor man flere måneder efter et trip oplever flash backs til den hallucinerede tilstand.

Faktaboks
  • LSD kaldes syre, bevidsthedsudvidende stoffer, lucy, frimærker. Psilocybin kaldes svampe, svumse, psylbere, små spidse.
  • Både syntetiske og naturligt forekommende stoffer
  • Svampe kan plukkes i naturen og spises. LSD skal indtages i meget små doser. Det vil derfor ofte forekomme som et trækpapir (frimærke), hvorpå stoffet er fordelt.
  • Man taler typisk om at tage et trip
  • Giver øget hjertefrekvens, øget blodtryk, svimmelhed og udspilede pupiller samt nedsat kontrol over sine bevægelser
  • LSD og psilocybinsvampe er illegale rusmiddler, som er omfattet af loven om euforiserende stoffer.
  • Tegn på forgiftning: Uro, angst, livlige reflekser og nedsat bevidsthed
  • Ved mistanke om overdosis: Søg straks hjælp på nærmeste skadestue og fortæl hvilke stoffer der er blevet indtaget.