Rusmidler / Snifning

Snifning

Lightergas er et opløsningsmiddel, som ved inhalation kan give en kortvarig rusoplevelse.

Virkningen af lightergas
Det er stadig uklart, hvordan inhalation af opløsningsmidler præcist påvirker hjernen. Generelt kan man dog sige, at inhalanter virker ved at hæmme forskellige af hjernens funktioner, både de overordnede funktioner, som styres bevidst, og de grundlæggende funktioner, som styres automatisk.
En del af virkningen skyldes formentlig også, at inhalationen skaber iltmangel i hjernen.

Rusen
Rusen, når man sniffer lightergas eller andre opløsningsmidler, kan opleves forskelligt. Det kan både være en opkvikkende rus med overstadighed og aggressivitet eller det kan være en sløvende rus, hvor man bliver langsom og usikker i motorikken.
Ven indånding af store mængder kan der forekomme hallucinationer, hvor man oplever, hører eller ser ting, som ikke foregår i virkeligheden.
Rusen varer i kort tid, mellem 10-45 min efter ophør med snifning.

Bivirkninger og risici
Ved den akutte rus kan man blive meget uklar og desorienteret og får svært ved at styre sine bevægelser. Typisk foregår snifning på afsides udendørs steder, f.eks. jernebanelegemer eller busskure. Der er risiko for at man roder sig ud på banelegemet eller i trafikken.

Snifning af opløsningsmidler virker med det samme på hjernen. En stor risiko i den forbindelse er at det center i hjernen, som styrer åndedrættet, bedøves af gassen, så vejrtrækningen ophører. Efter 4-6 minutter uden ilt er der risiko for permanente hjerneskader, og risikoen for at dø, hvis man ikke bliver fundet og hjulpet i tide, er selvfølgelig også til stede.

Man ser desuden, især ved førstegangssniffere, et fænomen, som kaldes akut snifningsdød. Man kan ikke forklare det endnu, men tilsyneladende kan den pludselige inhalation af opløsningsmidler forårsage akut hjertestop.

Når der lukkes store mængder gas ud i et lokale og der efterfølgende tændes ild, f.eks. for at ryge en smøg, er det meget farligt! Gassen, som svæver rundt i luften, vil antænde, hvilket medfører store forbrændinger.

Man kan få ubehagelige følgevirkninger af at sniffe lightergas: Man bliver sløv, kan få hovedpine, kvalme, forkølelsessymptomer, irriterede slimhinder, blæner og rødmen på huden omkring næse og mund, miste appetitten, sove dårligt og plages af mareridt.

Forskellen mellem den dosis, som giver rus, og den dosis, som giver forgiftning, er meget lille. Der er derfor stor risiko for forgiftning.

På længere sigt kan snifning give alvorlige skader. Fordi opløsningsmidler fjerner hjernens beskyttende fedtlag er brug forbundet med permanente skader på hjernen allerede fra første sug. I modsætning til f.eks. alkohol er det skader, som hjernen ikke kan reparere. Det kan gå ud over så forskellige funktioner som hukommelse, indlæringsevne og hånd-øje-koordination.

Desuden risikerer man også fysiske skader, herunder skader på lever, nyrer og knoglemarv.

Fordi hjerne og krop endnu ikke er færdigudviklede, når man er ung vil skaderne typisk være større, hjernens og personlighedens udvikling forsinkes, kroppen ældes hurtigere og man risikerer at blive senil i en tidligere alder.

Fakta

  • Man kan sniffe let fordampelige væsker og organiske opløsningsmidler
  • De indåndes gennem næse og mund
  • Snifning foregår ofte som et modefænomen i en gruppe unge, såkaldte epidemier
  • Unge, som sniffer, er typisk under 15 år
  • Opløsningsmidler er legale stoffer, som frit kan købes. De er dog ofte opført på Miljøministeriets og Arbejdstilsynets optegnelser over sundhedsskadelige stoffer og omfattet af regler for omgang med dem
  • De stoffer, som kan sniffes, er ofte kræftfremkaldende
  • Tegn på forgiftning: Opkastninger, vejrtrækningsstop, uregelmæssig hjerterytme
  • Ved mistanke om forgiftning: Søg straks hjælp på nærmeste skadestue!