Rusmidler / Cannabis

Cannabis

Cannabis er fællesbetegnelsen for alt lige fra pot, hash, skunk mv. Der kan siges meget forskelligt om de forskellige produkter af samme plantefamilie. I dette vil vi generalisere, for ikke at brede os for meget ud.
Cannabis er et sløvende stof, som typisk har været opfattet som langt mindre farligt end de øvrige ulovlige rusmidler. Dette er dog kun i forhold til dødelighed. Ser man på de psykiske skader og indlæringsmæssige skader, så er hash serdeles farligt.
I dette afsnit går vi ikke nærmere ind i de forskellige andre produkter man kan lave ud af cannabisplanten, så som CBD olie mv. som kan have en helt anden effekt på hjernen end det aktive stof THC har. Der er mange modsatrettede virkninger.
 
Ønsker du at læse en mere detaljeret rapport om cannabis og sundhed, så kan du trykke her.

Cannabis's virkning
Cannabis er et meget udbredt rusmiddel. Det er naturligt forekommende og anvendelsen af det som rusmiddel er meget gammel, formentlig flere tusinde år.

Alligevel ved man ikke så meget om hvordan cannabis egentlig virker. Det man indtil videre kan konstatere er, at cannabis påvirker nogle modtageceller i hjernen, som er følsomme over for netop cannabinoider, som de aktive stoffer i cannabis samlet betegnes som.

Disse modtageceller sidder blandt andet i de systemer i hjernen, som styrer følelseslivet og hukommelsen samt kroppens bevægelser, som er de ting, der er tydeligst påvirkede under rusen: Det bliver sværere at styre kroppens bevægelser, man oplever mere glæde og velvære, og korttidshukommelsen påvirkes.

Cannabis giver mindsket smertefølelse. Det vil sige, at man under påvirkningen bliver dårligere til at reagere på smerte. Reaktionstiden forlænges, således at man bliver langsommere til at reagere. Evnen til at bedømme afstande forværres. Desuden giver hashpåvirkning en kraftigt forøget puls.

Cannabisrusen
Virkningen af at indtage (ryge eller spise) hash kan variere meget. Typisk opleves den første påvirkning som ubehagelig med svimmelhed og hjertebanken. Herefter følger rusoplevelsen med velvære, let eufori eller lykkefølelse, afslappethed og øget selvtillid samt livlige associationer eller lettere adgang til egen kreativitet. Ved store mængder får rusen en mere hallucinogen karakter. Det vil sige, at rusen minder om f.eks. LSDs, hvor man får oplevelser af at opleve sig selv anderledes og se og høre ting, som ikke egentlig foregår.
Denne tilstand varer nogle timer. Herefter vil det vare 1-2 dage, hvor evnen til at styre kroppens bevægelser og evnen til indlæring stadig er væsentligt nedsat.

Bivirkninger og risici
En kraftig påvirkning af centralnervesystemet, som det ses ved cannabisrygning, indebærer bivirkninger og risici.

Under den akutte rus er der risici forbundet med påvirkning af puls og hjerte. Særligt for personer med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom indebærer dette en risiko, men også personer uden forudgående hjerteproblemer kan opleve at få hjertekrampe.

Når kroppens reaktionstid og afstandsbedømmelse forringes er mange almindelige situationer mere farlige end ellers. Det gælder f.eks. færden i trafikken, man er trafikfarlig ca. 48 timer efter man har røget.

Af og til giver hash ikke den efterstræbte behagelige rus men i stedet en ubehagelig nedtur med angst og panikfølelser. Bagefter er man præget af uro og depression.

Cannabisrygning øger risikoen kraftigt for at opleve en psykotisk episode eller udvikle en decideret psykotisk sygdom som f.eks. skizofreni, dette kan ske allerede efter 1 gang man ryger, risikoen er specielt stor hos unge, da deres hjerne er under kraftig udvikling. Frontallapperne hos pigerne er først færdigudviklet omkring 21 års alderen og for drengenes vedkommende først omkring de 23 år.

Ved vedvarende cannabisrygning opstår der en tilstand, som kaldes amotivationssyndrom. Tilstanden minder om en depression og kendetegnes især af at rygeren bliver initiativløs, sløv, uinteresseret, ligegyldig og viser tendens til at isolere sig socialt.

Ved vedvarende brug kan der også være tale om fysisk afhængighed. Ved ophør af rygning vil en fysisk afhængig bruger opleve uro, øget aggression og irritabilitet, forstyrret søvn, nattesved, mareridt, rystelser, diarré og mavesmerter.

På længere sigt er hashrygning langt farligere end nikotinrygning. At ryge en joint svarer ca. til at ryge tyve nikotincigaretter. Det medfører risiko for kræft, irriterede slimhinder, nedsat lungefunktion, hoste og kronisk bronkitis.

Cannabis påvirker også kønshormoner. For mænd betyder det forringet sædkvalitet. For gravide betyder det risiko for lavere kropsvægt ved fødslen, motoriske forstyrrelser og uro.

I høje doser er cannabis giftigt. Der er ikke set dødsfald i forbindelse med cannabisforgiftning, da hash typisk indtages så langsomt, at man kan nå at afbryde indtaget, når ubehaget indfinder sig. Hash, THC

  

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fakta 
 
  • Cannabis bliver i kroppen i op til 6 uger, ved blot at ryge én enkelt gang. Ryger man ofte, kan denne binding forlænges yderligere. THC er fedtopløseligt, derfor denne lange bindingsperiode. THC har en ½T (halveringstid) på ca. 3-4 dage.
  • Kaldes også galar, pot, hamp, grass, shit, sjov tobak, fniseurt, skunk, tjald, marihuana og meget andet
  • Cannabis er et naturligt stof, som udvindes af hampplanten
  • Cannabis kan ryges, spises, drikkes eller indåndes mens den fordamper
  • Man taler typisk om at ryge bong, pibe eller joint samt at være skæv
  • Giver hjertebanken, røde øjne og ”tunge” øjne, grødet tale og uforståelig munterhed
  • Er et illegalt stof, som er omfattet af lov om euforiserende stoffer
  • Tegn på forgiftning: Angst, forvrænget virkelighedsopfattelse, uønskede oplevelser af omverdenen og egen krop
  • Ved mistanke om forgiftning: Der er ingen rapporterede dødsfald som følge af hashforgiftning. Den ubehagelige rus vil forsvinde i løbet af nogle timer. Det er vigtigt at sørge for at være omgivet af upåvirkede personer, som kan sikre at den påvirkede person indtager væske og føde, da sult- og tørstfornemmelser kan forsvinde. Der kan desuden være risiko for opkastning, så sørg for at ligge i aflåst sideleje. Er der tale om forgiftning som følge af meget store doser: Søg hjælp på skadestue eller hos læge. Ved vedvarende angstsymptomer efter rusen er ovre: Søg læge.