Rusmidler

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hvad er rusmidler?
Rusmiddel er en fællesbetegnelse for stoffer, man kan indtage for at ændre, sløve eller stimulere sin psykiske tilstand.
Lovlige måder at stimulere eller berolige sig selv ved at indtage stoffer er for eksempel at indtage nikotin (cigaretter), koffein (kaffe, cola) eller alkohol (øl, vin, spiritus). Det kan også være lægeordineret beroligende medicin (stesolid m.fl.).
Ulovlige rusmidler er f.eks. heroin, kokain eller hash.

Ud over at disse stoffer alle har en evne til at ændre på den psykiske tilstand, har de også et andet fællestræk: De kan være psykisk og fysisk afhængighedsskabende. At de er afhængighedsskabende betyder, at kroppen og psyken kan vænne sig til at få stoffet og reagere med ubehagelige abstinenssymptomer, hvis man ophører med at indtage stoffet. Abstinenssymptomerne varierer alt efter hvilke stoffer, man har taget, men kan generelt opleves meget ubehagelige. De er med til at gøre det svært at ændre, hvis stofindtag er blevet en vane.

Afhængighed
Afhængighed kendetegnes ved:
  • At man har trang til stoffet, altså at man oplever ”craving”, at man higer efter mere
  • At man ikke længere kan styre hvor meget og hvor ofte man indtager stoffet, at man ikke kan standse eller nedsætte brugen
  • At man har abstinenssymptomer, når man ikke får stoffet, eller at man tager mere for at fjerne eller undgå abstinenser
  • At man udvikler tolerans over for stoffet, d.v.s. at der skal mere og mere til for at man får den samme virkning
  • At man prioriterer stoffet højere end f.eks. skole, familie, venner og bruger forholdsvist mere tid på stoffet
  • At man bliver ved med at tage stoffet, selvom man har indset, at det er skadeligt for én

Andre tegn på at forholdet til stoffer begynder at blive problematisk er:

  • Når man ikke kan få hverdagen til at fungere uden at tage stoffet
  • Når man ikke kan opleve glæde, sorg eller vrede uden at være nødt til at tage stoffet for at holde det ud
  • Når man bruger stoffet på en måde, som overskrider samfundets normer og regler
Stoffets virkning/Rusen
Hvordan kan det være, at nogen stoffer kan virke sådan, at mennesker bliver ved med at tage dem, selvom de har indset at det skader dem, deres liv og formentlig også dem, de holder af?

Det har at gøre med den måde, stoffet virker i hjernen. Rusmidler påvirker det system i hjernen, som styrer glæde og velvære. Når vi almindeligvis oplever glædelige ting stimulerer det hjernen til at frigøre nogle kemiske stoffer, som gør at vi oplever glæde og velvære. Alt fra at en god ven smiler og giver et kram til at hoppe i trampolin eller få en god karakter stimulerer dette system. Når man indtager et rusmiddel tilfører man kunstigt en masse af de samme kemiske stoffer til hjernen og oplever derfor en massiv glæde og et enormt velvære.

Der er to grunde til at man bliver ved med at tage stoffet:
 
Den første er, at det er en rigtig rigtig fed oplevelse, som man gerne vil prøve igen. Man siger, at alle misbrugere er på forgæves jagt efter ”jomfru-turen”, den fantastiske oplevelse første gang.
Den næste er mere alvorlig. Når man kunstigt tilfører sin hjerne disse stoffer foregår det i mængder, som ”oversvømmer” glædessystemet. Det fortæller hjernen, at den skal holde op med selv at producere disse stoffer, for der er rigeligt af dem i systemet. Ved tilbagevendende indtag af stoffer nedsættes hjernen evne til selv at producere stofferne, sådan at hjernen nu ikke længere kan skabe en almindelig glædesoplevelse uden kunstig hjælp. Alting opleves gråt og kedeligt uden stoffet. Denne skade på hjernens evne til at skabe oplevelser af glæde og velvære kan i værste fald være permanent. Altså oplever man et stigende behov for at tage stoffet for overhovedet at få det tåleligt.
 
Hvorfor begynder nogen at tage stoffer?
Der kan være mange grunde til at begynde at tage stoffer. Der kan være mange grunde til at nogen bliver ved med det.

Unge mennesker kan prøve at tage stoffer fordi:

  • Det lyder spændende
  • Man kender nogen, som siger, det er fedt
  • Man er genert
  • Man er ked af det over noget derhjemme og stofferne hjælper til at glemme og være glad eller ligeglad
  • Man keder sig
  • Man føler sig presset til at gøre det for at blive inkluderet i et fællesskab
  • Man kan have lyst til at markere sig og sin anderledes måde at være på og markere afstand til de voksnes normer
  • Det er blevet et ”ritual” som understreger, at vi hører sammen i en gruppe
  • For at forstærke sanseindtryk, f.eks. opleve musik endnu stærkere, eller blive mere kreativ
Mange unge prøver at indtage stoffer, næsten alle indtager alkohol og mange prøver hash et par gange i løbet af ungdomsårene. De fleste holder op igen af sig selv uden at stoffer bliver noget problem. Hvorfor er der så nogen der bliver ved?Det kan der være mange forskellige årsager til.

For nogen virker stoffet som den udvej, de har søgt efter. En udvej fra et familieliv, som er uudholdeligt og en skole, hvor ingen forstår noget. For andre kan det være et middel til - måske for første gang - at blive værdsat i en gruppe, f.eks. som den, der altid har stoffer eller som altid tør prøve noget lidt vildere end sidste gang. For nogen opstår den fysiske afhængighed hurtigt, så det indebærer abstinenser at holde op. For nogen kan stoffer fungere som selvmedicinering for en psykisk lidelse, ingen har opdaget. F.eks. kan amfetamin få den urolige dreng, som ingen har opdaget lider af ADHD, til at sidde stille og se en hel film for første gang i sit liv. For nogen er det svært at tro på, at der overhovedet er noget ved at leve, når man ikke bruger stoffer til gøre det hele lidt mere farverigt. For nogen går der bare alt for lang tid, før de opdager de negative konsekvenser af at tage stoffer, at de for længst har opnået afhængighed og mistet kontakten med venner og uddannelsessted.